© 1999-2003, Flemming Koch Jensen Alle rettigheder forbeholdt

Tekststrenge

Abstract: Java har to klasser til repræsentation af tekststrenge. Forskellen ligger primært i, om man vil have en mutable tekststreng eller ej. String er immutable og dermed konstant; hvorimod Stringbuffer er mutable og kan ændres. Til at iterere en tekststreng har man StringCharacterIterator og StringTokenizer, alt efter om man vil iterere på hvert tegn henholdsvis token.

Forudsætninger: Kendskab til arrays. Et introducerende kendskab til klasser og OOP (nedarvning ikke nødvendigt). I forbindelse med de to iteratorer er det en fordel at kende Iterator pattern.

 

 

	1. String
Strings er immutable, dvs. de kan ikke ændres	Det første ved Strings som man måske bliver lidt overrasket over, er at de er immutable (dk: uforanderlige, konstante), dvs. de kan ikke ændres (se evt. Immutable pattern). Det er overraskende fordi vi altid ønsker at arbejde med data, at ændre det. StringBuffer, som vi senere skal se, understøtter denne foranderlighed (eng.: mutability), men også ved at lave nye tekstrenge kan man "ændre" dem; hvilket vi også vil se i det følgende.
	1.1 Instantiering
	Man kan, med syntaktisk sukker, instantiere en String ved direkte at anføre et tekst-literale:
	String s = "Java";
	Men hvis man foretrækker en notation der er syntaktisk konsistent med almindelig instantiering, kan følgende bruges:
	String s = new String( "Java" );
	Dette er kun en af ni konstruktorer som String stiller til rådighed. Vi vil tage dem i mindre portioner:
	String() String( String s ) String( StringBuffer buffer )
	Default-konstruktoren giver en tom tekststreng.
Interne repræsentation er array af chars	Den anden brugte vi ovenfor og selvom instantieringen så ud som traditionel instantiering er der tale om en copy-konstruktor. Tekst-literalet vi anførte gav faktisk også anledning til en instantiering, så i virkeligheden er det dobbelt-arbejde. Der sker en kopiering af den interne repræsentation, der er et array af chars.
StringBuffer er mutable modstykke til String	Den tredie konstruktor tager en StringBuffer som vi skal se senere. På et vist abstraktionsniveau er dette også en copy-konstruktor, da den væsentligste forskel på String og StringBuffer er at den første er immutable og den anden er mutable.
	Lad os gå videre til den næste gruppe af konstruktorer:
Fra chars til String	String( char[] text ) String( char[] text, int offset, int length )
	Her kopieres tegn fra et array henholdsvis et del-array af chars. Da den interne repræsentation netop er et array af chars er der tale om set-konstruktorer.
	Den sidste gruppe af konstruktorer tager udgangspunkt i et array af bytes:
Fra bytes til String	String( byte[] bytes ) String( byte[] bytes, int offset, int length ) String( byte[] bytes, String enc ) String( byte[] bytes, int offset, int length, String enc )
	Den første og tredie konstruktor konverterer fra et array, mens den anden og fjerde konverterer fra et del-array til en String (Vedrørende betydningen af offset og length, i forbindelse med angivelse af del-arrays, se kapitlet "Streams og filer").
Platform-afhængig konvertering	Når der konverteres fra bytes til chars, er det for de to første konstruktorers vedkommende en platformafhængig konvertering, typisk noget ASCII-lignende.
	De to sidste anvender navngivne konverteringer, der angives ved den sidste parameter. [Jeg har ikke kunnet finde noget om encodings]
	Nok er String rig på konstruktorer, men med hensyn til metoder er det overvældende - hele 47 stk. bliver det til!
	I det følgende er de opdelt i grupper efter overordnet funktionalitet.
	1.2 Sammenligninger
	1.2.1 Lighed
	Hvis man ønsker at teste for lighed mellem to tekststrenge anvendes en af følgende to metoder:
	boolean equals( Object obj ) boolean equalsIgnoreCase( String s )
Lighed kun muligt hvis Object er String	Den første tager naturligvis ikke en String men et Object som parameter, eftersom det er naturligt at override Objects equals-metode når det drejer sig om sammenligning. Man skal dog ikke lade sig vildlede - er parameteren ikke en String vil den altid returnere false.
Case-sensitiv eller ej	equals implementerer case-sensitiv sammenligning, dvs. bogstaverne skal ikke alene være "de samme", de skal også have samme case (store/små bogstaver). Hvis man ønsker en ikke-case-sensitiv sammenligning opnås dette med den anden metode equalsIgnoreCase.
	1.2.2 Ulighed
	Til leksikografisk sammenligning har man metoderne:
	int compareTo( Object obj ) int compareTo( String s ) int compareToIgnoreCase( String s )
	Disse metoder er lidt af en rodebunke!
To metoder til det samme	Den første overrider Objects compareTo-metode; hvilket er logisk nok. Hvis obj er en String gør den det samme som den der tager en String som parameter, ellers kaster den en ClassCastException, igen logisk nok. Men hvad skal vi så med den der tager en String som parameter? equals-metoderne har ikke denne dobbeltkonfekt med en equals der tager en String som parameter! (at compareTo overflødigt overloades er også udbredt i andre klasser)
	compareToIgnoreCase foretager naturligvis en ikke-case-sensitiv sammenligning.
	Hvad mener vi med leksikografisk sammenligning og hvorfor returneres en int?
Alfabetisk sammenligning	Leksikografisk sammenligning kaldes også alfabetisk sammenligning. Det drejer sig om ordningen af ord: Hvilket ord kommer alfabetisk før et andet?
	F.eks. "java" og "cpp" (anden måde at skrive C++). "cpp" kommer først, fordi 'c' kommer før 'j'. Man foretager ganske enkelt en sammenligning bogstav for bogstav indtil de er forskellige, og den der kommer først er den hvor det pågældende bogstav kommer først  i alfabetet. F.eks. "falump" og "fabrik", hvor det først er det tredie tegn 'l' og 'b' der er forskelligt, og da 'b' kommer før 'l' i alfabetet kommer "fabrik" før "falump".
	Men hvad så med den int-værdi der returneres?
Sammenligning er substraktion	Sammenligningen foregår i realiteten som en substraktion, hvor den ene String trækkes fra den anden. I eksemplet med "falump" og "fabrik" vil resultatet blive:
	String s1 = "falump"; String s2 = "fabrik"; int i = s1.compareTo( s2 ); System.out.println( i ); 10
	Men hvad er det for "tal" der trækkes fra hinanden. chars er som bekendt i virkeligheden integers, selv om vi normalt tænker på dem mere abstrakt som tegn. Derfor giver 'l' - 'b' = 108 - 98 = 10 udemærket mening. Værdierne er UniCode værdier.
'å' er placeret uhensigtsmæssig i UniCode	Her støder vi som danskere desværre på et problem! Da man lavede UniCode tænkte man ikke på denne enkle og udbredte teknik, til implementation af leksikografisk sammenligning, med at trække tegn fra hinanden. Derfor er 'å' placeret forkert i forhold til æ og ø.
Kan lave korrekt sammenligning med Collator	Hvis man derfor vil lave en korrekt leksikografisk sammenligning indbefattende æ, ø og å, må man anvende en Collator.
	Som nævnt, compareTo-metoderne er lidt rodede!
	1.2.3 Start og slutning
	Til at se om en tekststreng starter eller slutter med en bestemt del-streng har String følgende metoder:
	boolean startsWith( String s ) boolean startsWith( String s, int offset ) boolean endsWith( String s )
Kun case-sensitive	De er alle case-sensitive og der findes ikke ikke-case-sensitive versioner af dem.
	F.eks.:
	String s = "computer"; System.out.println( s.startsWith( "com" ) ); System.out.println( s.endsWith( "puter" ) ); System.out.println( s.startsWith( "Comp" ) ); System.out.println( s.endsWith( "brain" ) ); true true false false
	Den specielle udgave med et offset burde måske ikke hedde startsWith, da den generelt sammenligner den del af tekststrengen, der starter fra index angivet ved offset, og har samme længde som parameteren, med parameteren.
	F.eks.:
	String s = "science"; System.out.println( s.startsWith( "en", 3 ) ); System.out.println( s.startsWith( "cien", 2 ) ); true false
	1.2.4 Delsammenligninger
	Ud over startsWith med offset har String flg. metoder til sammenligning med del-strenge:
	boolean regionMatches( int offset, String s, int soffset, int len ) boolean regionMatches( boolean ignoreCase, int offset, String s, int soffset, int len )
Også ikke-case-sensitiv sammenligning	Forskellen på de to metoder er den boolske parameter der angiver om det skal være en ikke-case-sensitiv sammenligning eller ej.
	offset er offset i tekststrengen selv, mens s og soffset angiver den tekststreng der skal sammenlignes med og offset i denne. Endelig angiver len hvor stor en del der skal sammenlignes.
	F.eks.:
	String s1 = "procon"; String s2 = "confirm"; boolean b = s1.regionMatches( 3, s2, 0, 3 ); System.out.println( b ); true
	1.3 Get-agtige metoder
	Get-agtige metoder, er metoder der helt eller delvist henter data fra tekststrenge, enten som String, chars eller bytes.
	1.3.1 String fra String
	Til at få del-strenge af en String har man følgende metoder:
	String substring( int begin ) String substring( int begin, int end )
Index-interval	Parameteren angiver det index-interval der beskriver den del-streng man vil have en kopi af: [begin:end[, altså inklusiv begin men eksklusiv end. Hvis end udelades betyder det resten af tekststrengen fra og med begin.
	At det er eksklusiv end viser sig nyttigt i flere sammenhænge, men under alle omstændigheder er det blot et spørgsmål om at korrigere med én, hvis man vil have det inklusiv.
	F.eks.:
	String s1 = "computer"; String s2 = s1.substring( 2, 4 ); System.out.println( s2 ); mp
	1.3.2 chars fra String
	Et enkelt tegn får man med:
	char charAt( int index )
	F.eks.:
	String s = "string"; char c = s.charAt( 3 ); System.out.println( c ); i
	hele tekststrengen som et array af chars, fås med:
	char[] toCharArray()
	mens man kan få en del-streng som et array af chars med:
	void getChars( int begin, int end, char[] dst, int dstoffset )
	Her kopieres chars fra tekststrengens index-interval [begin:end[ over i arrayet dst fra index dstoffset og frem.
	1.3.3 bytes fra String
Konvertering fra chars til bytes	Mht. bytes er der, i modsætning til chars, tale om en reel konvenrtering idet der ikke er en direkte overensstemmelse mellem den indre repræsentation i en String og bytes.
	Der findes følgende metoder:
	byte[] getBytes() byte[] getBytes( String enc )
	Den første konverterer platformsafhængigt, typisk noget ASCII-lignende. Den anden konverterer efter den encoding der angives som parameter. [Jeg har ikke kunnet finde noget om encodings]
	1.4 Søge-metoder
Første eller sidste forekomst	Disse kan inddeles i to grupper. Dem der søger den første forekomst og dem der søger den sidste forekomst, af et tegn eller en tekststreng.
	1.4.1 Første forekomst
	Følgende metoder finder den første forekomst af et tegn eller en tekststreng:
	int indexOf( int c ) int indexOf( String s )
	Det der returneres er index svarende til den første forekomst, for tekststrengens vedkommende, index for det første af tegnene. Hvis tegnet henholdsvis tekststrengen ikke findes, returneres -1.
	Hvis man ønsker at begynde søgningen et stykke inde i tekststrengen findes der følgende metoder
	int indexOf( char c, int start ) int indexOf( String s, int start )
	som begynder søgningen fra det index der angives med index start.
	1.4.2 Sidste forekomst
	Svarende til de metoder der finder første forekomst finder følgende metoder den sidste forekomst:
	int lastIndexOf( char c ) int lastIndexOf( String s )
	Og tilsvarende
	int lastIndexOf( char c, int start ) int lastIndexOf( String s, int start )
	hvor der startes fra index start og søges tilbage.
	1.5 Metoder der "ændrer"
Returnerer String hvor ændring er udført	Da en String, som bekendt, er immutable sker der ingen ændringer ved tekststrengen. Der returneres i stedet en ny tekststreng hvor de pågældende ændringer er udført i forhold til den oprindelige tekststreng.
	Først er der:
	String concat( String s )
	Som navnet antyder, returneres en ny teksstreng der opstå ved at concatenere (sammensætte) tekststrengen med den der er angivet som parameter.
	F.eks.:
	String s1 = "computer "; String s2 = "science"; String s3 = s1.concat( s2 ); System.out.println( s3 ); computer science
	Dernæst er der:
	String replace( char oldChar, char newChar )
Fjerner whitespaces	Her returneres der en tekststreng, hvor alle forekomster af tegnet oldChar er erstattet med newChar.
	String trim()
	Returnerer tekststrengen, hvor alle foranstående og efterstillede whitespaces er fjernet.
	F.eks.:
	String sender = "<john.doe@who.cares.com>"; sender = sender.replace( '<', ' ' ); sender = sender.replace( '>', ' ' ); sender = sender.trim(); System.out.println( sender ); john.doe@who.cares.com
	I dette eksempel renser vi en mail-adresse for de vinklede paranteser som en sådan adresse nogen gange kan være indrammet af. Bemærk at sourcen også virkede selv om sender oprindelig var uden vinklede paranteser.
	1.5.1 Case
Store eller små bogstaver	Det hænder at man gerne vil have en tekststreng konverteret til ene store eller små bogstaver. Det opnås med en af følgende metoder:
	String toLowerCase() String toUpperCase()
	Da der lokalt kan være specielle bogstaver, som vi f.eks. har det på dansk med æ, ø og å, kan man supplere ved at angive en Locale ved en af flg. metoder:
	String toLowerCase( Locale locale ) String toUpperCase( Locale locale )
Ikke for æ, ø og å	Man kan så glæde sig over at æ, ø og å ikke er mere specielle end at man ikke behøver anvende et Locale for de danske bogstaver.
	1.6 Static metoder
	Klassen String har en række static metoder ved navn valueOf, der er overloadede for en lang række datatyper:
	String valueOf( boolean b ) String valueOf( char c ) String valueOf( char[] data ) String valueOf( char[] data, int offset, int length ) String valueOf( double d ) String valueOf( float f ) String valueOf( int i ) String valueOf( long l ) String valueOf( Object obj )
	Funktionaliteten af dem, med de primitive datatyper som parametre, ses af følgende eksempel:
	System.out.println( String.valueOf( true ) ) System.out.println( String.valueOf( 'g' ) ) System.out.println( String.valueOf( 3.8 ) ) System.out.println( String.valueOf( 5.3F ) ) System.out.println( String.valueOf( 6425 ) ) System.out.println( String.valueOf( 2343444123132L ) ) true g 3.8 5.3 6423 2343444123132
Konverterer til tekstuel repræsentation	Der sker en konvertering fra datatype til en almindelig tekstuel repræsentation svarende til hvad man ville forvente at få ved blot at udskrive dem med System.out.println. (PrintStream bruger i sine print-metoder valueOf-metoderne, så sammenhængen går egentlig den anden vej)
	Versionen med et Object som parameter gør det samme som hvis man havde kaldt toString på det, blot med den forskel at hvis obj er null, returnerer valueOf tekststrengen "null".
	De to der tager et array henholdsvis et del-array af chars, gør det samme som de tilsvarende konstruktorer. Samtidig findes der to andre static metoder copyValueOf, der overloaded med de samme parametre gør nøjagtig det samme. Lidt overvældende med tripel-repræsentation af denne funktionalitet, og jeg er ikke bekendt med dens oprindelse.
	1.7 Andre metoder
	Der er nogle få andre metoder som falder uden for kategori.
	Den første er:
Antal tegn	int length()
	Den fortæller hvor mange tegn der er i tekststrengen.
	Dernæst er der den interessante:
	String intern()
	Den berører problematikken med at man ikke blot kan sammenligne tekststrenge for lighed med ==. F.eks. får man følgende resultat, hvis man intet-anende prøver:
	String s1 = new String( "java" ); String s2 = new String( "java" ); if ( s1 == s2 ) System.out.println( "De er ens" ); else System.out.println( "De er forskellige" ); De er forskellige
	Man kan så overveje hvorfor følgende giver et andet resultat:
	String s1 = "java"; String s2 = "java"; if ( s1 == s2 ) System.out.println( "De er ens" ); else System.out.println( "De er forskellige" ); De er ens
	I det sidste eksempel bliver der kun lavet en instans med indholdet "java", mens der i det første bliver lavet to instanser, hver med indholdet "java".
Sammenligner referencer	Det kan virke lidt rodet/forvirrende, men det understreger at == sammenligner referencer og ikke det tekstuelle indhold i String-objekter.
	Men betragt nu følgende eksempel med intern-metoden:
	String s1 = new String( "java" ); String s2 = new String( "java" ); String i1 = s1.intern(); String i2 = s2.intern(); if ( i1 == i2 ) System.out.println( "De er ens" ); else System.out.println( "De er forskellige" ); De er ens
Kanonisk reference	De to String-referencer der returneres fra de to forskellige instanser af String er ens. Man kalder det en kanonisk reference, fordi det reference-mæssigt er en fælles repræsentant for alle tekststrenge med det tekstuelle indhold "java". En sådan unik reference-repræsentant kan bruges til at lave en hurtigere sammenligning end med equals.
	2. StringBuffer
StringBuffer er mutable	Det primære formål med StringBuffer er at have en mutable tekststreng, dvs. en tekststreng der kan ændre sig.
Ledig plads i arrayet gør det til en buffer	Det implementeres, ligesom String, vha. et array af chars. Forskellen ligger i at dette normalt ikke er udfyldt, men levner plads til at nye tegn kan indsættes og andre editerende operationer. En sådan datastruktur med ledig plads, der efterhånden fyldes op, kaldes en buffer. Heraf navnet StringBuffer.
Større buffer reallokeres når den løber fuldt	På et tidspunkt kan bufferen løbe fuld, hvis der indsættes tilstrækkelig mange tegn i den. Hvis det sker, reallokeres det som et større array med plads til flere tegn. At det reallokeres vil sige at der allokeres et nyt og større array, og indholdet af det gamle array kopieres over i det nye. Det er naturligvis ikke specielt effektivt med store kopieringer, men hvis det anvendes i behersket omfang er det ikke det store problem.
Buffer fordobles for hver reallokering	For StringBuffer er den konkrete reallokerings-strategi at lave et nyt array der er dobbelt så stort som det gamle (Helt præcist dobbelt så stort + 2). På den måde vil arrayet normalt være mere end halv fyldt, samtidig med at det vokser eksponentielt i størrelse. At det normalt er mindst halv fyldt er rimelig økonomisk med pladsen. At størrelsen vokser eksponentielt betyder at arrayets reallokering over tid, ved konstant tilførsel af tegn, vil ske med logaritmisk aftagende hyppighed, hvilket også må betegnes som rimeligt.
	StringBuffer har tre konstruktorer:
	StringBuffer() StringBuffer( int length ) StringBuffer( String s )
	Default-konstruktoren laver et tomt array med ene ledige pladser til tegn. Default-størrelsen på dette array er 16 tegn.
	Alternativt kan man anvende den anden konstruktor, hvis man selv ønsker at bestemme størrelsen på det tomme array.
	Den sidste bruges hvis man initielt ønsker at tildele arrayet et indhold. Ud over indholdet allokeres yderligere plads til 16 tegn.
	2.1 Indsættelse
	De to store repræsentanter for denne gruppe af metoder er append og insert. Store fordi de er overloadede med en lang række datatyper som parametre.
	Lad os først se på append:
	StringBuffer append( boolean b ) StringBuffer append( char c ) StringBuffer append( char[] s ) StringBuffer append( char[] s, int offset, int length ) StringBuffer append( double d ) StringBuffer append( float f ) StringBuffer append( int i ) StringBuffer append( long l ) StringBuffer append( Object obj ) StringBuffer append( String s )
append tilføjer tekst	Som navnet append (dk.: tilføje) siger, vil parameteren blive føjet til, efter den tekst der allerede befinder sig i bufferen. For alle parametres vedkommende gælder der, at det er tekststrengs-repræsentationen der føjes til (se evt. metoden valueOf i klassen String).
	Lad os se et eksempel:
	StringBuffer sb = new StringBuffer( "Dette" ); sb.append( ' ' ); sb.append( "er en test" ); sb.append( ' ' ); sb.append( 1 ).append( ' ' ).append( 2 ); sb.append( ' ' ).append( 3 ); System.out.println( sb ); Dette er en test 1 2 3
Kalde-sekvens	Det er også et eksempel på princippet om, at hvis en metode ikke returnerer noget, så kan den lige så godt returnere objektet selv, for så kan det indgå i en kalde-sekvens som det er vist i de to nederste linier af eksemplet.
	Metoden insert er overloaded med de samme datatyper som append, men har en parameter mere:
	StringBuffer insert( int index, boolean b ) StringBuffer insert( int index, char c ) StringBuffer insert( int index, char[] s ) StringBuffer insert( int index, char[] s, int offset, int length ) StringBuffer insert( int index, double d ) StringBuffer insert( int index, float f ) StringBuffer insert( int index, int i ) StringBuffer insert( int index, long l ) StringBuffer insert( int index, Object obj ) StringBuffer insert( int index, String s )
Der gøres plads til det indsatte	Den ekstra parameter i forhold til append, angiver hvor den tekstuelle repræsentation af den anden parameter skal indsættes i bufferen. Indsættelsen skal i den forbindelse forstås i modsætning til overskrivning. De tegn der befinder sig i bufferen fra index og fremefter flyttes så der gøres plads til den tekst der skal indsættes.
	Lad os se et eksempel:
	StringBuffer sb = new StringBuffer( "tion" ); sb.insert( 0, "si" ); sb.insert( 2, "tua" ); System.out.println( sb ); situation
	2.2 Ændringer
	Hvis man vil ændre teksten i bufferen kan det gøres med
	StringBuffer replace( int start, int end, String s )
	Der erstatter tegnene i bufferen fra index start (inklusiv) til index end (eksklusiv) med tegnene fra teksstrengen s.
	Lad os se et eksempel:
	StringBuffer sb = new StringBuffer( "bilkøer" ); sb.replace( 3, 5, "auktion" ); System.out.println( sb ); bilauktioner
Der gøres plads til det nye	Det der sker, er at tegnene i del-arrayet angivet ved index-intervallet [3:5[ fjernes, hvorefter "auktion" indsættes i dette "mellemrum". Denne indsættelse er ikke afhængig af at der er efterladt plads svarende til det der skal indsættes, men laves analogt til funktionaliteten i insert-metoden, hvor der laves den nødvendige plads ved at flytte det resterende.
	Man kan ændre et enkelt tegn med:
	void setCharAt( int index, char c )
	F.eks.:
	StringBuffer sb = new StringBuffer( "start" ); sb.setCharAt( 2, 'o' ); System.out.println( sb ); stort
	Man sletter dele af tekststrengen med:
	StringBuffer delete( int start, int end ) StringBuffer deleteCharAt( int index )
	delete fjerner del-strengen svarende til index-intervallet [start:end[.
	F.eks.:
	StringBuffer sb = new StringBuffer( "database" ); sb.delete( 2, 6 ); System.out.println( sb ); dase
	deleteCharAt fjerner det tegn der har index.
	En lidt speciel metode er
	StringBuffer reverse()
	der spejlvender teksten.
	F.eks.:
	StringBuffer sb = new StringBuffer( "harmonika" ); sb.reverse(); System.out.println( sb ); akinomrah
	2.3 Get-agtige metoder
	StringBuffer har følgende get-agtige metoder:
De samme get-agtige metoder som String	char charAt( int index ) void getChars( int begin, int end, char[] dst, int dstoffset ) String substring( int start ) String substring( int start, int end )
	Disse fire metoder findes også i klassen String og har nøjagtig samme funktionalitet.
	2.4 Buffer-relaterede metoder
	Først er der
	int length()
	som egentlig ikke er buffer-relateret, idet den returnerer længden af den tekst der befinder sig i bufferen, og ikke længden af bufferen selv.
	Derimod er der
	int capacity()
	som giver selve bufferens længde.
	Hvis man vil sikre sig at bufferen har en vis minimum-størrelse gøres dette med
	void ensureCapacity( int minimum )
	der vil fordoble bufferlængden + 2, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå den ønskede minimums-kapasitet, ellers vil den direkte bruge minimum som længden på den reallokerede buffer.
	Der findes en anden metode
	void setLength( int length )
	der gør det samme som ensureCapacity. Hvorfor der findes to metoder til dette er uklart.
	3. StringCharacterIterator
Er eneste CharacterIterator	StringCharacterIterator er pt. den eneste klasse der implementerer CharacterIterator interfacet. Ud over metoderne i dette interface har StringCharacterIterator ikke andre end dem den arver fra Object. Efter at have set på konstruktorerne vil vi derfor koncentrere os om metoderne i CharacterIterator interfacet (se evt. Iterator pattern).
	StringCharacterIterator har følgende konstruktorer:
	StringCharacterIterator( String s ) StringCharacterIterator( String s, int pos ) StringCharacterIterator( String s, int begin, int end, int pos )
	Den første initialiserer iteratoren med den angivne tekststreng og placerer cursoren på position 0.
	Den næste gør tilsvarende, men placerer cursoren på position pos.
	Den sidste initialiserer iteratoren så den kan iterere over den angivne del-streng, der er givet ved index-intervallet [begin:end[ i s. endelig placeres cursoren på position pos.
	3.1 CharacterIterator interfacet
	Man bruger primært fem metoder til at bevæge cursoren i den tekststreng der itereres på.
Figur 1: De fem iterator-metoder
	Alle metoderne returnerer den char som cursoren befinder sig ved efter operationen er udført.
	current returnerer den char som cursoren peger på, uden at flytte den.
	next flytter cursoren et tegn frem og returnerer det tegn som cursoren derved kommer til at pege på. previous fungerer analogt, idet den dog flytter cursoren et tegn tilbage.
Ud over kanten	Hvis man prøver at flytte cursoren ud over den tekststreng der itereres på, returnerer next/previous værdien CharacterIterator.DONE (der er 0xFFFF, som iflg. UniCode standarden er et invalid tegn, og derfor kan bruges til sådanne formål).
	first flytter cursoren til første tegn og returnerer det tegn som cursoren derved kommet til at pege på. last fungerer analogt idet den dog flytter til det sidste tegn.
	Mht. cursorens placering findes der to konkrete set- og get-metoder:
	char setIndex( int pos ) int getIndex()
	Ud over set-funktionaliteten returnerer setIndex, i tråd med metoderne ovenfor, det tegn som cursoren kommer til at pege på. Hvis pos ikke ligger inden for de tilladte grænser for cursoren, kastes en IllegalArgumentException.
	CharacterIterator har endelig to metoder
	int getBeginIndex() int getEndIndex()
	der returnerer starten og slutningen på tekststrengens index-interval. Det skal som altid forstås inklusiv/eksklusiv, dvs. [getBeginIndex:getEndIndex[.
	Lad os til slut se et eksempel med StringCharacterIterator. Første del af eksemplet bruger absolut cursor-styring og anden del anvender relativ cursor-styring. Begge dele gennemløber tekststrengen og udskriver elementerne med mellemrum.
Source 1: Absolut og relativ cursor-styring	import java.text.*; class TestStringCharacterIterator { public static void main( String[] argv ) { StringCharacterIterator sci = new StringCharacterIterator( "computer_science" ); /* * Absolut cursor-styring */ int begin = sci.getBeginIndex(); int end = sci.getEndIndex(); for ( int i=begin; i<end; i++ ) { sci.setIndex( i ); System.out.print( sci.current() + " " ); } System.out.println(); /* * Relativ cursor-styring */ sci.first(); do { System.out.print( sci.current() + " " ); } while ( sci.next() != CharacterIterator.DONE ); System.out.println(); } } c o m p u t e r _ s c i e n c e c o m p u t e r _ s c i e n c e
	I tekststrengen anvendes en underscore i stedet for et mellemrum, for at tydeliggøre "mellemrummet" i udskriften.
	4. StringTokenizer
Opdele String i tokens	Formålet med en tokenizer er at opdele en sekventiel datastruktur i mindre dele, såkaldte tokens. For StringTokenizer er det en tekststreng der skal skal opdeles i mindre del-strenge, der ofte kan betegnes som ord, specielle tegn og lignende.
	Lad os starte med at se et eksempel, for bedre at få et indtryk af en tokenizers funktionalitet.
Source 2: StringTokenizer	import java.util.*; class TestStringTokenizer { public static void main( String[] argv ) { StringTokenizer st = new StringTokenizer( "En StringTokenizer kan nedbryde en tekststreng i tokens", " ", true ); System.out.println( "Der er i alt " + st.countTokens() + " tokens" ); while ( st.hasMoreTokens() ) System.out.print( "[" + st.nextToken() + "]" ); System.out.println(); } } Der er i alt 15 tokens [En][ ][StringTokenizer][ ][kan][ ][nedbryde][ ][en][ ][tekststreng][ ][i][ ][tokens]
Delimiters	Først laver vi en instans af StringTokenizer. Som første parameter til konstruktoren anfører vi den tekststreng vi vil tokenize. Dernæst anføres som anden parameter de delimiters (dk.: afgrænsere) som vi ønsker skal angive adskillelsen mellem tokens som en tekststreng. Delimiters er altid enkelt-tegn, og i vores tilfælde ønsker vi kun at mellemrum skal være delimiter. Havde vi ønsket flere delimiters havde vi blot anført dem som flere tegn i tekststrengen til konstruktoren. Den tredie og sidste parameter fortæller om vi ønsker at delimiters skal optræde som tokens. Her vælger vi at de skal gøre det for eksemplets skyld.
	countTokens returnerer antallet af tokens i tekststrengen, og man kan på den måde få et overblik over hvor stor en historie man skal igennem.
	hasMoreTokens fortæller om der er flere tokens tilbage i tekststrengen (true) eller om vi har set den sidste (false). while-løkken kører så længe der er flere tokens, og vi henter den med metoden nextToken, der returnerer en tekststreng bestående af næste token.
	De tre metoder fra eksemplet
	int countTokens() boolean hasMoreTokens() String nextToken()
	er de normalt anvendte.
	Der findes reelt kun en metode mere:
	String nextToken( String delimiters )
	Denne overloadning af nextToken giver mulighed for at angive en ny delimiter-streng, der vil erstatte den gamle, også i følgende kald.
	Valget mellem konstruktorerne
	StringTokenizer( String s, String delimiters, boolean returnDelimiter ) StringTokenizer( String s, String delimiters ) StringTokenizer( String s )
Default-værdier	er i forhold til den første, som vi anvendte i eksemplet, blot et spørgsmål om vi vil bruge default-værdierne eller selv anføre andre. Default for returnDelimiter er false og default for delimiters er " \t\n\r\f", dvs. mellemrum, tabulering, new-line, carriage-return og form-feed.
	StringTokenizer har egentlig to metoder mere. Det skyldes at StringTokenizer implementerer Enumeration interfacet. Metoderne i dette interface gør det samme som hasMoreTokens og den parameterløse nextToken, men med Enumeration interfacet er det muligt for andre klasser i java, som kan interaggere med dette interface, at arbejde med en StringTokenizer.
	4.1 Enumeration interfacet
	Enumeration (dk.: opregning eller opremsning) interfacet har beskedne to metoder:
	boolean hasMoreElements() Object nextElement()
	En Enumeration fungerer som en engangs-iterator, der kun kan bevæge sig fremad og ikke kan starte forfra.
	Enumeration interfacet kom i JDK 1.0, og det senere Iterator interface (se evt. Iterator pattern) i JDK 1.2 anbefales frem for Enumeration - uden at man dog betegner Enumeration interfacet som deprecated.
	Lad os se et simpelt eksempel med Enumeration interfacet.
Source 3: Enumeration interfacet	import java.util.*; class TestEnumeration { public static void main( String[] argv ) { Enumeration enum = new StringTokenizer( "En enumeration er en simpel iterator" ); while ( enum.hasMoreElements() ) System.out.print( "[" + enum.nextElement() + "]" ); System.out.println(); } } [En][enumeration][er][en][simpel][iterator]
	Repetitionsspørgsmål
	Spørgsmål om String:
1	Hvad vil det sige at String er immutable?
2	Hvilken form for syntaktisk sukker kan man anvende i forbindelse med instantiering af en String?
3	Hvad er den interne repræsentation af en String?
4	Hvordan konverteres der mellem String og et array af bytes?
5	Hvordan sammenligner man to String mht. lighed?
6	Hvad er leksikografisk sammenligning?
7	Hvordan laver man leksikografisk sammenligning af Strings?
8	Hvad er betydningen af den int som compareTo-metoderne returnerer?
9	Hvilket dansk bogstav giver problemer ved leksikografisk sammenligning og hvorfor?
10	Hvilke muligheder er der for at lave sammenligninger af del-strenge?
11	Hvordan kan man få en del-streng?
12	Hvordan kan man søge i en tekststreng?
13	Hvad vil det sige at man "ændrer" en String?
14	Hvad gør metoden trim?
15	Hvad betyder "case" i forbindelse med tekststrenge?
16	Hvad gør den statik metode valueOf?
17	Hvorfor kan man ikke bruge == til at sammenligne tekststrenge?
18	Hvad gør metoden intern?
	Spørgsmål om StringBuffer:
19	Hvad vil det sige at StringBuffer er mutable?
20	Hvordan adskiller den interne repræsentation i en Stringbuffer sig fra String?
21	Hvad er StringBuffers reallokerings-strategi?
22	Hvad gør metoden append?
23	insert har en parameter mere end append. Hvad angiver den?
24	Forklar hvordan replace fungerer?
25	Hvad gør reverse-metoden?
	Spørgsmål om StringCharacterIterator:
26	Hvad itererer en StringCharacterIterator?
27	Hvad er det for en char alle iterator-metoderne returnerer?
28	Hvad sker der hvis man forsøger at iterere ud over kanten?
	Spørgsmål om StringTokenizer:
29	Hvad itererer en StringTokenizer?
30	Hvad er et token?
31	Får en delimiter-parameter i et kald til nextToken kun betydning for det kald det indgår i?
32	Hvad er default-delimiters?
33	Bliver delimiters default returneret som tokens?
34	Hvad beskriver et Enueration interface?
	Opgaver
1	Lav et program der spejlvender tekststrengen i en StringBuffer, uden anvendelse af reverse-metoden.
	Svar på repetitionsspørgsmål
1	At den ikke kan ændres - at den er konstant.
2	Man kan skrive tekststrengen direkte som et tekst-literale.
3	Et array af chars.
4	Der sker en platformafhængig konvertering. Alternativt kan man anvende en encoding.
5	Enten med equals eller equalsIgnoreCase, alt efter om det skal være case-sensitiv sammenligning eller ej.
6	Det er et andet ord for alfabetisk sammenligning som man kender det fra den alfabetiske ordning i ordbøger og leksika.
7	Man bruger compareTo-metoden. Hvis man ikke vil have en case-sensitiv sammenligning bruges compareToIgnoreCase
8	Det er differencen (med fortegn) mellem de to første tegn der ikke er ens.
9	å, fordi dette i UniCode kommer før æ og ø.
10	Hvis man vil se om en String starter eller slutter med en del-streng kan man bruge startsWith eller endsWith. Ellers kan man bruge en af de to regionMatches-metoder. regionMatches-metoderne kan foretage en ikke-case-sensitiv sammenligning; hvilket startsWith og endsWith ikke kan.
11	Med substring-metoderne.
12	Man kan bruge indexOf eller lastIndexOf, alt efter om man vil finde den første eller sidste forekomst af en del-streng.
13	At en metode ændrer en String vil sige at den returnerer en ny instans hvor ændringen er foretaget.
14	Den fjerner alle foranstående og efterstillede whitespaces.
15	Om det er store eller små bogstaver.
16	Den returnerer en tekstuel repræsentatione for en række datatyper.
17	Fordi == kun sammenligner referencerne - ikke indholdet.
18	Den returnerer en kanonisk reference, der er den samme for alle tekststrenge der har samme tekstuelle indhold.
19	At den kan ændre sig.
20	Ved at arrayet af chars har ledig plads.
21	At fordoble bufferens længde når den løber fuld.
22	Den tilføjer tekst til bufferen. Teksten placeres efter den tekst der allerede befinder sig i bufferen.
23	Den angiver hvor teksten skal indsættes.
24	replace fjerne en del-streng fra bufferen der angives med et index-interval. Dernæst laver den plads til den nye tekst og indsætter den der hvor den fjerne del-strengen.
25	Den spejlvender tekststrengen.
26	Den itererer tegn i en String.
27	Den char som cursoren står ved efter metoden er udført.
28	Der returneres en StringCharacterIterator.DONE.
29	Den itererer tokens i en String.
30	Del-strenge der er afgrænsede af delimiters.
31	Nej, den ændrer også delimiters til de anførte også for efterfølgende kald.
32	Mellemrum, tabulering, new-line, carriage-return og form-feed.
33	Nej.
34	En engangs-iterator.